Kan Bears overkomme intensiteten fra Blue Hawks’ hjemmebane?

Torsdag 21. marts drager Bakken Bears til Værløse for at spille i en af slutspillets mest intense, men også mindste hal. 

Senest de to hold mødtes var i Basketligaens grundspil, hvor Bears tog sejren på ørnenes hjemmebane med cifrene 76-98. Bakken har dog kæmpe respekt for Værløse og ved, hvor farlig en hjemmebane Hawks har:

– Vi har haft nogle rigtig hårde kampe i Værløse. Vi tabte til dem på udebane sidste år, så fuld fokus mod dem. De har en ret hård hal. Det er en lille, intim hal, hvor de altid spiller ret godt, så vi skal være fuldt fokuserede, hvis vi vil have et godt resultat, sagde Bakken Bears spiller, Darko Jukic, efter sidste opgør. 

Værløse har bestemt også vist, at de kan spille topholdene op til dans. For omkring en måned siden tog de en udebanesejr over Randers Cimbria på 79-80. 

Holdet fra Værløse har som helhed præsteret godt i indeværende sæson af Basketligaen. Der er hele fem spillere, henholdsvis Adam Heede-Andersen, Balsa Veljic, Mikkel Hauge, Simon Schwartz og Karl Formann, som i gennemsnit snitter over 10 point per kamp. Den danske point guard, Adam Heede-Andersen, har især udmærket sig ved at være i toppen af den interne topscorerliste med 14.5 point i snit per kamp. Den flotte præstation af danskeren er også blevet anerkendt, idet han blev udtaget til A-landsholdet for Danmark mod Finland i slut februar. 

Bakken Bears ligger stadig på en andenplads med 40 point i ligaen, hvor holdet er á point med Horsens. Dog er Horsens bedst internt med Bakken, hvorfor Aarhusianerne skal ud at jagte førstepladsen torsdag mod Værløse.
 

Basketligaen – Vindernes slutspil: Værløse Bluehawks vs. Bakken Bears 

Tid: torsdag 21. marts kl. 19:30 

Sted: Søndersøhallen 

Stream: https://stiften.dk/jfmplay 

Livestats: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2414639/  

Blackout-semifinale #3 med festivalbilletter på spil
26 apr 2024

Blackout-semifinale #3 med festivalbilletter på spil

Mandag 29. april tager Bakken Bears imod Svendborg Rabbits i, hvad der potentielt kan...
Bakken Bears kæmper sig til matchbold
25 apr 2024

Bakken Bears kæmper sig til matchbold

Bakken Bears har matchbold i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits efter en arbejdssejr mod et...
Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
NEWS ARCHIVE