Guard

Tony

Carr

PLAYER NO.
3
NATIONALITET
USA
HØJDE
196 cm
FØDT
11.10.1997
OM Tony

Tony Carr blev i 2018 valgt som nummer 51 i NBA-draften af New Orleans Pelicans, men fra august er han at finde i Aarhus, som spiller for Bakken Bears. Han spiller lige nu i den canadiske sommerliga CEBL, hvor han i nat afgjorde den første slutspilskamp til sit holds fordel.

Den 24-årige amerikaner er 196 centimeter høj og er hentet ind i guard-rotationen, hvor også nytilkomne Skyler Bowlin og Noah Churchill er at finde.

– Tony er tydeligvis en meget talentfuld spiller med et højt topniveau. Vi søgte en guard med størrelse og evnen til at komme i feltet og skabe spillet derfra. Det fandt vi i Tony, der både er en dygtig scorer og facilitator. En skade satte ham ud i hele 2021, men i CEBL har han vist sig klar til at få karrieren tilbage på sporet, siger Anders Sommer.

Carr blev valgt til NBA på baggrund af en high school og college-karriere på allerhøjeste niveau. Som ungdomsspiller blev han valgt som staten Pennsylvanias Mr. Basketball, hvilket betegner den bedste spiller i en stat med blandt andet storbyen Philadelphia.

Efter high school var Carr i de næste to år topscorer for Penn State University, der er et af de største universiteter i USA. Efter et succesfuldt slutspil i 2018, hvor holdet vandt turneringen NIT og Carr scorede 19,6 point i snit, blev han valgt i draften af New Orleans Pelicans.

Det er endnu ikke blevet til egentlige NBA-kampe for Carr, men to gange har han været en del af Pelicans’ NBA Summer League hold. Desuden har han spillet to sæsoner for klubbens udviklingshold Erie BayHawks og i december 2020 fik han også en NBA-kontrakt. Sidstnævnte dækkede dog kun træningsopstarten og træningskampene i den forsinkede coronasæson og da det endelige hold blev sat, var Carr ikke med videre.

Efter en skadespause i 2021, er Carr nu for første gang i Europa, hvor han er klar til at gøre en forskel:

– Jeg er ret begejstret over muligheden. Jeg ser frem til at komme i gang – og til at vinde kampe, siger Tony Carr.

Carr spiller i øjeblikket med stor succes i den canadiske basketliga CEBL, der er på vej ind i slutspillet. Her er Carr topscorer for Saskatchewan Rattlers med 19,8 point pr. kamp, og han lægger også flest assists med 6,6 i snit.

Carr er, så vidt det har været muligt at finde ud af, den kun anden spiller i Basketligaens historie, der har været draftet til NBA inden debuten i Danmark. Den anden var Ken Webb, der i perioder var spillende træner for Horsens BC omkring årtusindskiftet, og som blev valgt som nummer 164 i 1981, da der stadig var mere end to runder i NBA draften.

 

Tidligere klubber

2018–2019 Auxilium Torino
2019 Cantù
2019–2020 Parma Perm
2020–2021 Erie BayHawks
2022–present Saskatchewan Rattlers

SPILLERSPONSOR

Se Bakken Bears i aktion

Kom i bjørnehulen i Vejlby-Risskov Hallen.
KØB BILLET