thomas_laerke-w420

Games | 2016-12-27

Stevnsgade SuperMen vs. Bakken Bears

SIKKER SEJR TIL BEARS
Bakken Bears fik sæsonens 10. Basketligasejr, da holdet vandt 90-58 i Nørrebrohallen over ligaens bundhold, Stevnsgade. Bears er dermed blot en sejr efter Horsens IC, der endda har spillet en kamp mere end bjørnene.

Første periode bar afgjort præg af to hold, der spillede deres første kamp efter en mindre julepause, og stillingen 16-12 efter ti minutter antydede hvad tilskuerne også så – brændte skud i massevis. I anden periode fik Bears lidt mere tur i afslutningerne og ramte hele fem trepointscoringer. Bears skød i første halvleg fine 38% fra treeren (6/16), men kun 27% på topointafslutninger (6/22). Stevnsgade procenter var ringere – 24% på field goals (7/29) og 29% på straffekast (4/14). Bears først 37-20 ved pausen.

Hjemmeholdet startede med at score de første fire point i tredje periode, mens derefter scorede Bears ni i træk, og det lignede at det blev afgørende for kampen. Bears øgede til 65-35 efter tre perioder og efter en næsten lige fjerde periode vandt Bears med hele 32 overskydende point.

For Bears scorede ligaens topscorer DeVaughn Akoon-Purcell 20 point, mens Mike Gesell scorede 14. Sylvester Berg udmærkede sig med 12 rebounds og alle 11 Bearsspillere fik scoret. Bjørnene var uden skadede Michel Diouf, Adama Darboe, Morten Sahlertz og Marius Sørensen, mens Eric Palm manglede pga. manglende spilletilladelse.

Næste opgave for Bears bliver fredagens hjemmekamp mod Randers Cimbria, der tirsdag aften slog Hørsholm efter en fantastisk afslutning. Randers var med 26 sekunder igen bagud med syv point, men vandt 87-86. Der er tip off kl. 18.30 i Vejlby-Risskov Hallen.

 

Kampens resultat:

58-90

Dato:

tirsdag 27. december 2016

Tid:

19:30

Arena:

Nørrebrohallen

Se statistikken

FOROMTALE: BEARSKAMP PÅ NØRREBRO
Efter en tur til Monaco er Bakken Bears klar til deres 11. kamp i Basketligaen, når de tirsdag aften gæster Stevnsgade SuperMen i Nørrebrohallen. Det er anden gang de to hold tørner sammen i grundspillet og det er ligesom i første opgør, københavnerne som er på hjemmebane. Den første kamp endte med en 108-87 sejr til byens bjørne som vandt 1. periode med 36-20 og derefter aldrig kiggede sig tilbage.

Davie Champagnie blev topscorer for Stevnsgade med 25 point, i den første kamp de to hold spillede. Champagnie tog desuden 7 rebounds, mens Jesper Sandager scorede 20 point. For Bakken Bears scorede DeVaughn Akoon-Purcell 23 point på 7 for 10 skydning, Thomas Lærke blev top-rebounder med 6, og Sylvester Berg blev top-assist’er med 5 af slagsen. Berg fik 24:38 minutters spilletid, som var mest for Bears.

Supermændene fra Nørrebro har lagt ud med nederlag i samtlige 12 spillede kampe denne sæson. De scorer i snit 73,8 point pr. kamp mens deres modstandere scorer 94,3. De tager 7,3 rebounds færre end deres modstandere pr. kamp, de laver 5,3 færre assists, og de skyder 16% dårligere på 2’ere og 8,9% dårligere på 3’ere. Alt sammen tal som gør det svært at ligge på andet end en sidsteplads i grundspillet. Bakken Bears har vundet 9 af deres 10 første kampe i Basketligaen og ligger på en øjeblikkelig andenplads, og der er ikke meget som tyder på dette forhold er ændret efter tirsdagens opgør på Nørrebro.

 

Hovedsponsorer

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by