thomas_laerke-w420

CHRIS CHRISTOFFERSEN

CHRIS

Højde: 218

Vægt: 132

Fødselsdato: 13.08 1979

Position: Center
I Bears siden: Efteråret 2004

Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/da/top/player/?player_id=2226093&season_id=91401

Chris Christoffersen er en klar publikumsfavorit, der ofte skaber jubel i Vejlby-Risskov Hallen med sine kraftfulde dunks – og som altid spiller med hjertet. Samtidig er Chris dansk basketballs største profil – også i overført betydning med godt 130 kg fordelt på 218 cm. I kraft af sin størrelse er han altid farlig under kurven.

Chris skaber utallige matchup problemer. Der er meget få af modstanderholdene, der har en spiller der matcher Chris’ fysik, og Chris er involveret i rigtig meget – også af det der ikke står i statistikkerne. Chris ændrer rigtig mange af modstandernes skud, fordi de ikke kan komme så tæt på kurven som de plejer.

Da Chris Christoffersen første gang skrev kontrakt med Bakken Bears var det blot for at styrke holdet i klubbens første deltagelse i Europa Cup, men siden er Chris trods et par afstikkere til udlandet – blev i klubben, og er på mange måder synonym med Bakken Bears. Chris er således i top 5 i Bakken Bears – både hvad angår antal kampe og antal scorede point.

Ved siden af karrieren på banen har Chris arbejdet som personlig træner hos et fitnesscenter i det centrale Aarhus, hvor han også bor. De seneste år har han deltaget i forskellige arrangementer, der har haft stor profilering. Blandt andet ”Stjernetræf” og “Vild med Dans” på TV2.

Inden Bears:

Danmarks mest profilerede basketballspiller kommer fra Bornholm, hvor han trådte sine barnesko (der sikkert allerede dengang var temmelig store).

Chris Christoffersen tog i 1994 til USA, hvor han opbyggede sig en ganske flot karriere i collegebasket hos University of Oregon. Her spillede han sammen med flere senere NBA-profiler.

Derefter fulgte nogle år i Italien og USA endnu engang, inden Chris i 2004 kom til Bears. Året efter gik turen til Finland og siden Sverige, inden han vendte hjem til Bears igen i 2007. I de sæsoner blev Chris desværre ramt af et par alvorlige knæskader, men det forhindrede ham ikke i at hive et finsk mesterskab i hus og føre sit hold til semifinalerne i FIBA EuroCup Challenge.

I sommeren 2009 fik Big Chris et sommerjob i Australien, så antallet af verdensdele, hvor han har spillet professionel kunne øges til tre.

 

Spillersponsor:
MOE Rådgivende Ingeniører

Bears-debut:
28.10 2004 imod Horsens IC, hjemmebane (sejr 91-85, 14 point)

Titler i Bears:

DM-guld: 2004/05, 2007/08, 2008/09, 2010/11, 2011/12, 2012/13, 2013/14, DM-sølv: 2005/06, 2009/10, 2014/15, 2015/16, pokal-guld: 2004/05, 2008/09, 2009/10, 2010/11, 2012/13, 2015/16, pokal-sølv: 2005/06, 2011/12, 2013/14

Øvrige titler:

NCAA Elite 8 (2001/02), finsk mester (2005/06)

Tidligere klubber:

Nordoff High School, USA (1996-1998), University of Oregon, USA (1998-2002), Scavolini Pesaro, Italien (2002-2003), Roanoke, USA (2003-2004), LrNMKY, Finland (2005-06), Södertälje, Sverige (2006-07), Willetton Tigers – Australien (2009)
 

Hovedsponsor
Mærke: Handelsbanken
Mærke: Danbolig
Mærke: Kaj Ove Madsen
© 2016 Bakken Bears. All rights reserved.