thomas_laerke-w420

Players | Chris Christoffersen

Chris

Nationalitet: Dansk

Født: 13.08.1979

Højde: 218 centimeter

Vægt: 132 kg

Position: Center

Sponsor:

Bears spiller siden: Efterår 2004

Debut: 28.10. 2004 imod Horsens IC

Aktuel  statistik: http://www.basketligaen.dk/Chris-Christoffersen

Bornholmske Chris Christoffersen er uden sammenligning Bakken Bears’ mest erfarne spiller. Den 218 centimer høje center har spillet over 500 kampe for klubben, siden han optrådte for første gang i 2004. De mange sæsoner i Danmarks mest traditionsrige basketballklub har gjort ham til indehaveren af rekorden for flest point og kampe nogensinde. Den 39-årige dansker er om nogen blevet et synonym for Bakken Bears og dansk basketball. Han er ansigtet udadtil, og der er ikke mange, der ikke genkender ham, når han rager op over folkemængden på gaden.
Chris Christoffersen har med sine 39 år haft en glorværdig karriere, men han befinder sig samtidig i sin karrieres efterår. Han har dog ikke planer om at sætte sine størrelse 52,5 i sko på hylden lige foreløbigt. Bornholmeren satte nemlig sin underskrift på en etårig kontraktforlængelse med Bakken Bears inden den nye sæson.

”Jeg er ikke klar til at stoppe endnu. Jeg føler stadig, at jeg har niveauet til at være med. Jeg kan stadig bidrage til holdet. Så længe, at det ikke gør ondt i kroppen, og min krop giver mig lov til at være med, så vil jeg fortsat være at finde på banen for Bakken Bears.”

Chris Christoffersen har vundet ni mesterskaber med Bakken Bears, og hvis det lykkedes holdet at genvinde det danske mesterskab, så vil han tangere Jens Jensen og Søren Eges rekord med ti af slagsen. Hovedpersonen forsikrer i hvert fald om, at han stadig har mål og ambitioner for den kommende sæson:

”Målet for den nye sæson er at komme ind og være en del af de europæiske kampe, hvor vi forhåbentlig kan gå ind at overraske. Vi går naturligvis også efter at genvinde det danske mesterskab. Jeg er stadig sulten.”

Chris Christoffersen står inden den nye sæson noteret for 527 kampe og 4.580 point for Bakken Bears.

Tidligere klubber: Nordoff High School, USA (1996-1998), University of Oregon, USA (1998-2002), Scavolini Pesaro, Italien (2002-2003), Roanoke, USA (2003-2004), LrNMKY, Finland (2005-06), Södertälje, Sverige (2006-07), Willetton Tigers, Australien (2009), Bakken Bears, Danmark (2009-2016)

Hovedsponsorer
Nybolig Erhverv Århus

Bakken Bears A/S - Vejlby-Risskov Hallen - 8240 Risskov - E-mail: info@bakkenbears.com - Telefon: +45 86 770 700

Website by